Returneringer foregår via vores »RETURPORTAL«. Vi vedlægger ikke returlabel og returformular i din ordre, det klares i returportalen. Du behøver ikke kontakte os for at returnere din ordre. Husk at returnere varen i den originale emballage.
Du udfylder og printer returformularen og den forudbetalte returlabel her i vores returportal og lægger returformularen i din returpakke sammen med de varer, du ønsker at returnere. Du kan ligeledes finde et link til din returformular i den e-mail, vi sendte dig, da vi sendte din ordre. Du kan også lave en label-fri returnering. Så kan du vedlægge en seddel med dit navn og ordrenr. på i din returpakke i stedet for at bruge returformularen.
En returlabel kan kun bruges én gang, så hvis du har flere returpakker, skal du bruge en ny label på hver pakke.
Gratis retur: Hvis du returnerer varer købt uden rabat og bruger vores forudbetalte returlabel fra Bring, får du gratis retur. Du får din label el. din label-fri kode i returportalen, sætter/skriver den på din pakke og indleverer den hos en Bring pakkeshop el. pakkeboks.
Hvis du returnerer varer købt med rabat og bruger den forudbetalte returlabel fra Bring, modregner vi 55 DKK for din returfragt. Du betaler først for returneringen, når vi modtager den på vores lager og har behandlet returen. Bemærk at hvis du skal betale returfragt, så betaler du pr. pakke, du sender tilbage.
Gratis retur gælder kun på ordrer i Danmark og Sverige. Vi tilbyder ikke gratis retur på møbelleveringer og pakker med overstørrelse-tillæg (pakkemål over 120x60x60 cm). Du skal derfor selv betale for at sende et møbel el. en pakke med overstørrelse retur. Ved pakker med overstørrelse kan du også benytte dig af vores GLS returlabel. I såfald modregner vi 129 DKK for din returfragt. Hvis du skal returnere et møbel med fragtmand, så kontakt os venligst.
Hvis du ikke vil bruge vores forudbetalte returlabel, skal du adressere din forsendelse til:
Byflou.com
Jyllandsvej 7
9500 Hobro
Danmark
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker sendt uden omdeling. Det er vigtigt, at pakken er forsvarligt indpakket, da du selv har ansvaret for både pakken samt varerne, indtil Byflou modtager dem. Gem derfor din kvittering fra fragtfirmaet samt dit Track & Trace-nummer. Vi anbefaler, at du sender pakken retur til os forsikret.
Varen skal returneres i original emballage, ubrugt og i samme stand som ved modtagelsen – med intakte hangtags og mærkater fastsiddende på varen. Det er vigtigt at understrege, at varer uden dette på ingen måde vil blive taget retur eller byttet.
Når vi har modtaget din returpakke, kan det tage op til 14 arbejdsdage for os at behandle din returnering (i spidsbelastningsperioder op imod 30 dage). Vi forbeholder os ret til at tilbageholde en betaling, indtil varen er modtaget, eller der er fremsendt dokumentation for, at varen er returneret. Du modtager en bekræftelses mail, når beløbet er ført tilbage.
Hvis du returnerer hele din ordre, får du hele ordrebeløbet inkl. fragtprisen tilbage (evt. modregnet 55 DKK for din returfragt, se punkt 2 ovenfor). Hvis du har fået gratis fragt på dit køb og beslutter at returnere kun en del af din ordre, vil fragtpris på 49 DKK blive fratrukket returbeløbet, hvis resten af din ordre kommer under 699 DKK. Havde du nemlig lagt en ordre på under 699 DKK, så skulle du have betalt fragt for den.
Eksempel: Du har købt to varer med rabat for i alt 900 DKK og har derfor fået gratis fragt. Nu returnerer du en af dem, og den anden, du beholder, koster under 699 DKK og dermed under den frie fragtgrænse. Derfor modregnes der 49 DKK for fragt i dit returbeløb. Derudover modregnes der også 55 DKK for returfragten, da du har købt varer med rabat. Dvs. i dette eksempel modregnes der i alt 104 DKK i dit returbeløb.
Når du handler hos Byflou, har du hele 30 dages fortrydelsesret. For at benytte denne udvidede fortrydelsesret skal du indenfor 30 dage fra modtagelse af din ordre sende den retur til os. Returneringen sker på dit ansvar, og det er vigtigt, at du husker at gemme dit Track & Trace-nummer på pakken, hvis det bliver nødvendigt at kunne lokalisere den. Gennem trackingnummeret er det også muligt for os at se, hvornår du har sendt varen retur til os.
Bliver en ordre returneret for sent, det vil sige, returpakken er sendt efter den 30. dag, har du ikke længere ret til at få dine penge retur. Så vær altid i god tid med din returnering. Som forbruger må du godt afprøve varen, ligesom du ville gøre det i en fysisk forretning. Har du taget dine varer i brug, kan du dog kun få en del eller intet af købsbeløbet retur.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, der er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare. Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, dette gælder alle fødevarer, hvorfor de ikke kan returneres. Du kan desuden miste fortrydelsesretten ved at fjerne/beskadige hangtags, mærkater og plomberinger. Er varen leveret plomberet, mister du fortrydelsesretten, hvis denne brydes.
OBS. Du kan ikke returnere møbler, der er bestilt specielt hjem til dig, da dette er designermøbler og går under kategorien specialfremstillede møbler. Vi er ikke lagerførende på nogle møbler, og alle møbler er derfor specialfremstillede og bestilles kun hjem pr. ordre.
Ombytninger hos Byflou foregår på samme måde som returneringer. Hvis du ønsker at ombytte en vare til en anden farve, størrelse eller lign. skal du sende varen retur til os efter ovenstående returbeskrivelse. I mellemtiden kan du bestille den nye størrelse, farve eller vare hos os, som du ønsker at ombytte til.
Har du været så heldig at modtage en gave, der er købt hos Byflou, og ønsker at returnere eller ombytte den, kan du sagtens det. Du har 30 dages mulighed for enten at bytte til en anden vare af samme værdi eller at få udstedt et gavekort/tilgodebevis, som du kan bruge, når det passer dig. Dette skal dog benyttes inden for 5 år. Hvis du finder en vare, der er dyrere end gaven, har du mulighed for at betale differencen og få den nye vare tilsendt i stedet for.
For at du kan bytte din gave, skal du være i besiddelse af den originale kvittering. Derefter følger du bare ovenstående returbeskrivelse. Når vi har modtaget varen, vil vi kontakte dig, eller du kan skrive til vores kundeservice for at aftale det videre forløb ift. gavekort, tilgodebevis eller ombytning.