Vi er en webshop, der tror på at tage ansvar for miljø og etik, og det er en kerneværdi for vores virksomhed. Den ansvarlighed handler om at tage hensyn til planeten og de mennesker, der bor på den, og det er en vigtig del af vores forretningsmodel.
Vi er bevidste om, at mode- og boligindustrien har en stor påvirkning på miljøet og samfundet. Derfor vælger vi omhyggeligt de produkter, vi sælger, og arbejder sammen med vores leverandører for at sikre, at de også tager miljø og etik alvorligt.
Vi prioriterer at sælge tøj, møbler og interiør af høj kvalitet, som kan holde i mange år, og som kan bidrage til en mindre dominant køb-og-smid-ud kultur. Derfor tilbyder vi et bredt udvalg af miljøbevidste mærker, der anvender ansvarlige materialer og har god social etik.
Vi tager også ansvar for vores emballage og fragt. Vi anvender hovedsageligt genanvendelige materialer i vores forsendelsesemballage og så samarbejder vi med miljøbevidste leveringsfirmaer, der er stærke i grøn vedvarende energi.
Vores engagement i miljøet er en del af vores overordnede mission om at skabe en mere ansvarlig og bevidst forretningsmodel. Vi tror på, at små handlinger kan have en stor effekt, men anerkender samtidig at der er langt vej til den bæredygtige utopi. Det er en proces der tager tid både at implementere i vores firma men også i det samlede mindset vi har i samfundet - men vi er entusiastiske og ønsker at gøre en forskel, hvor vi kan.
“Vi er klar over at vi er en del af den miljø udfordring hele verden globalt står overfor, og netop derfor prøver vi på altid at tage ansvarlige og miljørigtige beslutninger i forhold til både vores virksomhed, men også i forhold til vores produkter”
- Simon, CEO of Byflou.com
Samvittighedsfuld indkøb
Vi tager vores ansvar for indkøb meget seriøst og stræber efter at have en minimal lagerbeholdning. Vi stræber efter at købe ind efter bestillinger og direkte til slutkunden, frem for at overfylde vores lager med varer der ikke kan sælges. Vores indkøb er velovervejede, og vi tager sjældent chancer når det gælder indkøb af store mængder. På denne måde kan vi minimere produceringen af unødvendige produkter, der båder gavner vores leverandører, os og vores miljø.
Kvalitet og design
Kvalitet er en central del af vores brand og alt, hvad vi står for hos Byflou.com. Vi fokuserer på brands og produkter med høj kvalitet og fravælger dem, hvor kvaliteten ikke lever op til vores standard. Vi mener, at kvalitet er nøglen til holdbare og funktionelle møbler og interiør, som kan bruges igen og igen gennem mange år. ores møbler er udvalgte til at gå i arv igennem gennem generationer.
Restauration og pleje
Vi tror på at produkter skal være holdbare og lette at vedligeholde. Derfor tilbyder vi reservedele og pleje til vores produkter. Mange leverandører producerer reservedele, så slutkunden selv kan reparere deres produkter frem for at købe et nyt. På denne måde kan man forlænge produktets levetid og reducere sin påvirkning på miljøet. Vi tilbyder også ompolstring af hynder til et udvalg af vores møbler, så de kan forblive moderne og holde længere uden at skulle købe nye.
Kend kunden
Når man køber noget, ønsker man at kunne sælge det igen, og netop dét, tænker vi på, når vi udvælger vores produkter. Vi kender vores kunder og ønsker at give dem det bedste udvalg af styles og størrelser. Samtidig undgår vi at supplere vores lager på hovedkollektioner, da vi ønsker at bevare eksklusiviteten og minimere vores lager. Vi undersøger altid et brands ansvarlige profil, før vi tager dem ind i vores sortiment og med den stigende efterspørgsel på ansvarlig mode, er det en helt naturlig del af vores indkøbsstrategi.
Kvalitet over kvantitet
Vi mener, at kvalitet og pris hænger sammen, og vi vægter altid kvalitet over kvantitet. Tøj, der holder længere, er i sig selv mere miljøansvarligt, da det mindsker behovet for at købe nyt tøj ofte. Vi ønsker at opgøre med køb-og-smid-ud-kulturen og fokusere i stedet på tidløse styles, der er moderne i flere sæsoner, samt gode basis styles, der kan være en fast del af garderoben hele året rundt. På denne måde kan man skabe en mindre garderobe, der alligevel har en høj funktionalitet og alsidighed.
Vask og pleje
For at forlænge levetiden på vores produkter, opfordrer vi vores kunder til at give deres tøj og smykker den optimale pleje. Vi tilbyder guides og vejledninger til, hvordan man passer bedst på sine produkter. Tøjvask kræver store mængder vand og hyppig vask er sjældent nødvendigt. Derfor sælger vi alternative måder at pleje dit tøj på, med for eksempel damp og duft. På denne måde kan man både forlænge produktets levetid og reducere den negative indvirkning på miljøet.
"Kvaliteten er mega vigtigt i min bog og gør bare at dit tøj holder længere. Så har du glæde af dit tøj i mange sæsoner og også det kan holde til at blive brugt i mange flere år."
- Marlene, Co-founder of Byflou.com
Klimakompenserede pakker
DHL er en af de førende aktører inden for forsendelse og logistik, og de tager aktivt ansvar for deres indvirkning på miljøet. Ved at tilbyde klimakompenserede pakker og grønne logistikløsninger, hjælper de med at reducere CO2-udledningen fra deres aktiviteter. Dette inkluderer brugen af vedvarende energi i deres transportmidler, såsom biler, lastbiler, fly og skibe, samt anvendelse af miljøansvarlige transportløsninger til slutlevering med elektriske køretøjer eller cykler.
CO2-frit til en million danskere
Bring har nået en vigtig milepæl i deres grønne omstilling ved nu at levere CO2-frit til en million danskere. Med tilføjelsen af flere elbiler til byer som Fredericia, Vejle og Kolding, udvider Bring deres miljøvenlige leveringsservice, som allerede omfattede hovedstadsregionen og andre større områder. Dette initiativ er en del af virksomhedens bredere mål om at blive helt fossilfri i Danmark inden 2025.
Optimering af emballage
Vi gør en dyd ud af at optimere vores emballage for at minimere vores påvirkning på miljøet. Når vi pakker dit køb, bruger vi den mindst mulige kasse til at undgå pladsspild, og vi har øje for den rette balance mellem nødvendigt fyld i pakkerne og produktets skrøbelighed. Vi prioriterer brugen af original emballage fra leverandørerne og samtidig er vores papkasser udført i 95% genbrugsmateriale samt vores postordreposer der er lavet af 80% genbrugsplast.
Pakkefyld af restpap
Vi tror på genanvendelse af alle restmaterialer, og derfor makulerer vi vores eget restpap til funktionel pakkefyld. Dette har markant nedskåret vores brug af 1. generations fyld efter implementeringen af genbrugsfyld. Pakkefyldet er tykkere end meget lignende fyld i plast, men er samtidig skånsomt over for produkternes overflade. Ved brug af papmarkulatoren, har vi reduceret vores samlede brug af papir til papirfyldmaskiner fra næsten 160.000m i 2023 til ca 65.000m i år, 2024.
Alternativ tape
Vi har implementeret brugen af papirtape i stedet for plasttape. Papirtape er i langt højere grad mere effektivt og holdbart, sammenlignet med plasttape, hvilket har reduceret vores brug af tape markant. Samtidig gør det det lettere for vores kunder at sortere og genbruge deres emballage, da papirtapen kan sortere sammen med emballagen i pap og papir.
“Den bæredygtige profil er altid noget af det første vi kigger ind i, når vi tager en ny leverandør på. Ved at fokusere på kvalitet og produkter af miljørigtige materialer, er vi med til at efterlade kloden et bedre sted.”
- Simon, CEO of Byflou.com
Alternativ transport
Vi tror på alternative transportløsninger, der kan reducere vores påvirkning på miljøet. Derfor har vi en samkørselsordning for kollegaer, der bor længere fra arbejdspladsen. Vi opfordrer vores medarbejdere til at benytte offentlig transport eller mere ansvarlige valg som tog, cykel eller at gå på arbejde. Vi har også investeret i elbiler til professionel brug og har opsat ladestationer for at sikre, at vores medarbejderes elektriske biler altid er fyldt med grøn energi.
Arrangementer for kunder og personale
Vi går ikke ind for at smide velfungerende produkter ud, og derfor har vi et program, hvor medarbejdere har mulighed for at købe reklamerede produkter, så de ikke blot smides ud. Vi holder også lagersalg for kunder, hvor vi sælger ud af reklamerede produkter, som stadig er velfungerende og smukke til en lille del af prisen. På denne måde kan vi undgå at spilde ressourcer og samtidig give vores kunder mulighed for at erhverve sig kvalitetsprodukter til endnu mere overkommelige priser.
Minimering af retur
Vi vil gøre vores del for at undgå unødvendige returneringer af varer, da fragt og behandling kræver mange miljøbelastende ressourcer. Derfor tilbyder vi ikke gratis retur i udlandet og delsender heller ikke ordrer medmindre det er helt nødvendigt. Det har vist sig at være en effektiv måde at reducere returneringer på, og samtidig skåner miljøet og vores medarbejdere.
Informativ kundeservice
Mange returneringer kan faktisk undgås gennem informerede køb. Derfor har vi en løsningsorienteret og behjælpelig kundeservice, der altid kan finde en god løsning, som både kompenserer kunden og undgår unødvendig returnering. Vi sørger også for detaljerede produktbeskrivelser, billeder samt god rådgivning omkring vores produkter gennem vores kundeservice, så vores kunder kan undgå fejlkøb.
Reducering af papir
For at passe på vores miljø og skove har vi taget initiativ til at reducere vores papirforbrug ved at undlade at inkludere retur- og følgesedler i størstedelen af vores ordrer. I stedet sendes faktura og retursedler digitalt direkte til kunden. Denne ændring har resulteret i en årlig papirbesparelse på over et ton, svarende til papirmasse fra ca. 50 træer om året.