Kvinderne bag Byflou
8. Marts - Kvindernes Internationale Kampdag
Kvindernes Internationale Kampdag er blevet en vigtig begivenhed i det 20. århundrede. Vi bruger den både til at fejre kvindernes sociale, politiske og økonomiske fremskridt men også til at kæmpe for alle de ting vi endnu ikke har opnået. Det er en dag hvor vi kan hylde alle de vigtige kvinder i vores liv, der hver dag viser mod og styrke - vores mor, søster, veninde, kollega eller forbillede. Hvert år den 8. marts fyldes kulturlivet, den politiske scene og de sociale medier med hyldester til kvinder. Du kan opleve kunstneriske udstillinger, musikalske optrædener og inspirerende paneldebatter og du kan møde store nationale og internationale organisationer der kæmper for ligestilling hver eneste dag.
Hos Byflou.com består over 80% af virksomheden af kvinder. Vi tror på at disse kvinder, hver især, tilføjer en uvurderlig værdi til vores fællesskab og arbejdsliv hos Byflou. Med et univers af mode og bolig der i høj grad kredser om den moderne kvinde, bidrager vores kvindelige kollegaer også til en vis autenticitet - vores kunder møder kvinder der repræsentere Byflou både med deres personlighed, stil og professionalisme.
En kvindelig forløber med en vision
Byflou.com står på skuldrende af vores to modige grundlægger Simon og Marlene, der hver dag driver virksomheden med en moderne og progressiv tilgang. Værdier der hver dag er med til at skabe et arbejdsmiljø der giver plads til alle og og mulighed for at være den bedste version af sig selv. Hør Marlenes fortælling om skabelsen af Byflou og dens rejse mod Byflou som vi kender det i dag:
Hvordan opstod Byflou?
"Egentlig opstod Byflou lidt ud af det blå og det har aldrig været noget jeg som sådan har haft en drøm om, at skulle arbejde med tøj og/eller drive webshop, men jeg var også ret ung da vi startede det, så jeg havde ikke gjort mig de store forestillinger om hvad fremtiden skulle bringe. Simon sad med et webshop projekt på hans daværende arbejde dengang, og jeg gik ret meget op i mode og solgte en del af mit brugte tøj på Trendsales og så en dag kom han hjem og spurgte om vi ikke selv skulle prøve og starte en webshop op, så det gjorde vi. Så det var noget med at sætte sig ned og få valgt nogle tøj brands og kæmpe for at få dem ind, da der virkelig ikke fandtes særlig mange webshops dengang, så det var ikke nemt at overbevise nogen om at det var en super god ide at sælge tøj via nettet... Resten er historie, men med mange bump på vejen og en hel masse learn-by-doing."
Hvad var drømmen? - Og hvad er den nu?
"Drømmen med Byflou da vi startede var at sælge varer af god kvalitet, og det har som sådan ikke ændret sig siden. Grundstenen og værdien bag Byflou er egentlig den gode smag, godt design og varer valgt med omhu. Vi startede kun med tøj i sin tid, men efter vi har fået både møbler og interiør ind i sortimentet, giver de her værdier endnu mere mening med klassiske designmøbler og de bedste varer indenfor interiør."
Hvad er drivkraften bag Byflou?
"Drivkraften er “Den gode smag” - Vi ønsker at tilbyde de bedste varer til kunderne, varer lavet i god kvalitet, som kan bruges længe og måske endda gå i arv. Vi er ikke fan af “smid væk” kulturen, så det er den vi prøver at gøre op med, eller i hvert fald prøve ikke støtte op om, om du vil. Dette er blevet endnu mere aktuelt siden vi startede i 2009, men da det har været vores mission fra start, har det ikke være den store omvæltning i Vores virksomhed, med forbruger der går mere og mere op i genanvendelighed og bæredygtighed, da det fra start har været en drivkraft."
HEIDI
Chief Marketing Officer
Hvordan føler du, at det at være kvinde, er en fordel i dit arbejde?
"På arbejdspladsen handler om at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere uanset køn føler sig set, hørt og værdsat, men at arbejde med et team af dygtige kvinder er betydningsfuld på flere måder. Først og fremmest bringer vi som kvinder forskellige perspektiver og erfaringer til bordet, hvilket beriger vores kreative processer og beslutningstagning. Jeg oplever at kvinder er empatiske og har en evne til at opbygge stærke relationer og samarbejde effektivt."
"Jeg føler mig privilegeret over at være en del af et team af stærke kvinder, der bringer så meget værdi til vores arbejde hver dag. I sidste ende er målet ikke kun at fremhæve fordelene ved at være kvinde eller mand på en arbejdsplads, men at erkende og fejre den berigende diversitet, som begge køn bringer med sig. Ved at værdsætte og styrke hinandens styrker og arbejde sammen mod fælles mål kan vi skabe et mere produktivt, inkluderende og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle har mulighed for at trives og lykkes."
IDA
Buyer of Jewellery, Fashion & Accessories
Hvem er dit kvindelige forbillede? Og hvilke værdier i denne kvinde ser du op til?
"Anna Wintour - Chefredaktør for Vogue. For mig er Anna Wintour en kvinde som jeg ser som et forbillede, da hun er en af modebranchens mest indflydelsesrige figurer. Hun har værdier som styrke og beslutsomhed til at bryde med de traditionelle kønsroller og forventninger.
Det er inspirerende at hun i en så ung alder startede i modebrancen og har formået at arbejde sig op til en af de nok mest anderkendte poster i modeverdenen. Hun har en fantastisk evne til at forudse og forme trends og på den måde hjælper hun nye designere og talenter, hvilket jeg synes er meget inspirerende."
NANNA
Store Manager at Hollys Dollroom
Hvordan føler du, at det at være kvinde, er en fordel i dit arbejde?
"Som butikschef i en modetøjsforretning, for kvinder, ser jeg nogle åbenlyse fordele ved at være kvinde selv. Der er selvfølgelig det oplagte, at jeg jo har et dybt kendskab til varerne, fordi jeg selv er bruger deraf. Derudover har jeg en stor passion for mode og styling, og har derfor i forvejen eksperimenteret og tænkt diverse kombinationer, så jeg kan hjælpe min kunder bedst muligt."
"Jeg finder at vi kvinder er gode til at snakke om vind og vejr, med enhver - men jeg elsker i særdeleshed, hvordan der kan opstå et bånd mellem os og kvinderne i butikken, der gør at vi kommer hinanden dybere ved og at emnerne i butikken derfor også får en mere seriøs eller personlig karakter. Personligt oplever jeg, at man kan connecte med kunderne over diverse proportionelle problemstillinger, vi kvinder kan støde på, grundet former og tidens tand. Jeg elsker hvordan vi, som kvinder, kan tale åbent og sårbart omkring det, og dermed sammen finde de bedste løsninger, så vi kun har glade kunder igennem butikkens døre. Alt dette gør, at jeg er glad for at være kvinde i min branche."
LUNA
E-commerce Manager & Author
Hvordan har du det med at arbejde i et miljø hvor størstedelen af dine kollegaer er kvinder?
"I mit daglige arbejde er det ikke noget der falder mig ind. Det virker i en grad naturligt, fordi jeg ser mine kollegaer for de inspirerende personligheder og faglige dygtige kollegaer de er, hvilket er et mindset jeg mener vi alle deler hos Byflou. Men i et større perspektiv, er det ret bekræftende at arbejde i en virksomhed, hvor jeg har så mange kvindelige kollegaer i så mange forskellige arbejdsfunktioner."
"Jeg synes, at Byflou.com som virksomhed og arbejdsplads er et forbillede, og sætter en ret høj standard, når det kommer til kvinders styrke på arbejdsmarkedet. Jeg er ret stolt af at arbejde et sted, hvor ens faglige kvaliteter og engagement er det vigtigste, frem for ens køn. Jeg synes det sender et vigtigt signal til omverdenen - et signal jeg håber og tror på, når flere og flere virksomheder, og i det lange løb kan ændre den måde vi i samfundet sammensætter vores arbejdspladser på - med kompetence frem for køn."