Hudpleje Guide
Rens
Dag / Aften
Rens af huden er ikke kun det første, men også et af de vigtigste steps i din hudpleje rutine. Det sikrer at du både renser huden for at sikre at de produkter du påfører, trænger bedre ind i huden og fjerner overskydende produkter samt døde hudceller.
Morgen // Om morgenen kan du rense dit ansigt med en mild rens for at forberede huden på resten af din rutine. Vær derfor varsom med at bruge ren rens med for mange aktive ingredienser der eksfolierer huden, da det gør den ekstra sårbar overfor UV stråler og forurening i løbet af dagen.
Aften // Om aftenen kan du vælge at bruge en rens med flere aktive ingredienser, som har mulighed for at virke natten over. Fordi din hud får mere ro og ikke skal dækkes med makeup efter, er det sundere for huden at bruge en eksfolierende rens om aftenen, frem for dagen.
Andvendelse // Typen af rens du bruger forudsætter også hvordan du bør rense dit ansigt. En god tommelfingerregel er altid at massere din rens ind i ansigtet omkring 2 minutter. Fokuserer specielt på området omkring næsen, omkring øjenbrynene og under kæben, da makeup og snavs ofte ophober sig i disse områder.
Serum
Aften
Der findes en hel verden af forskellige serummer, der er målrettet mod ethvert hudproblem. Derfor kan du nemt finde en serum som passer netop til din hud, uanset om du mangler ekstra fugt, kæmper med acne eller fine linjer i ansigtet.
Aften // Mange af de aktive ingredienser i serummer er koncentreret og har en dybdegående virkning. Derfor er det ideelt at påføre dem om aftenen, så de kan trænge ind i huden over natten og opnå dens optimale effekt. Om natten regenereres huden og danner nye hudceller, hvilket giver serummet mulighed for at forbedre det nye hud.
Anvendelse // De fleste serummer skal påføres specifikt til produktet og grundet de mange aktive ingredienser skal du være opmærksom på hvilke ingredienser du ikke bør påføre samtidig. Ved selve påføringen bør du benytte en moderat mængde af serummet i dine hænder og let presse det ind i fugtig hud. På den måde absorberes serummet nemmer i huden og du undgår at ‘trække’ for meget i huden.
Creme
Dag / Aften
Uanset hvilken hudtype du har, er det helt essentielt at fugte din hud. Selv hvis du har olieret eller fedtet hud, er det vigtigt at fugte den, så du undgår at huden producerer ekstra meget olie og sebum. Når huden holdes fugtig, er det med til at opbygge hudens barriere, der beskytter den mod forurening og fine linjer.
Dag // Brug en fugtgivende creme som passer til din hudtype. Det lyder enkelt, men overvej hvordan cremen efterlader din hud. Hvis du ved, at du hen ad dagen bliver fedtet og olieret, kan du vælge en dagcreme med en let matterende effekt og omvendt, hvis din hud plejer at blive tør og irriteret, bør du bruge en tykkere creme. Sørg for at den er komfortabel på huden og under din makeup.
Aften // Om aftenen har du mulighed for at give din hud et ekstra boost af fugtighed. Her kan man slippe afsted med en meget fed creme, da den sjældent vil genere din søvn. Hvis du har anvendt et serum inden, er det helt afgørende, at du ‘låser’ serummet inde med en creme, der kan hjælpe serummet med bedre at trænge ind i huden. På den måde laver man også en barriere mellem serummet og luften, der gør at produktet ikke tørres af og dermed ikke opnår dit fulde potentiale.
Anvendelse // Brug en generøs mængde creme cirka på størrelse med en 2 krone og masser skånsomt ind i huden. Mange påfører deres creme ved at trække i huden, hvilket kan være med til at fremme dannelsen af fine linjer og rynker i huden, specielt under øjnene. Påfør derfor nænsomt og vær sikker på at du når helt ud i ansigtet. Et godt tip er altid at bruge det resterende creme på fingerne, ned langs halsen og på hænderne.
UV beskyttelse
Dag
Mange tænker måske at solcreme hører sommeren til, men selv i det kolde nordiske vintervejr bør solcremen være en del af din daglige hudplejerutine. Selvom solen måske ikke står højt på himlen, så bliver din hud hver dag udsat for både UVA og UVB stråler. UVA stråler er med til at ældre din hud og danner pigmentfejl, også kendt som solpletter, på din hud. UVB strålerne er de mest skadelige, da de skader din hud og øger risikoen for at få hudkræft.
Dag // Selv hvis du har brugt milde produkter i din morgenrutine, så er huden stadig mere sårbar over for solen efter rens. Derfor er det en fordel at søge mod SPF i din pleje rutine. Som minimum bør dit valg af solcreme have SPF 30, men ideelt set er SPF 50 det bedste valg til både at beskytte huden mod UVA og UVB stråler. Du forbinder nok mest solcreme med de fedtede cremer, der efterlader et hvidt skær i ansigtet, men du kan faktisk nemt finde solcremer egnet til ansigtet, der både er fugtgivende og har en let konsistens, så de er rare på huden. Hver dog påpasselig med at ‘nøjes’ med en foundation eller dagcreme der påstår at have SPF, da de beskyttende effekter ofte er fortyndet og ikke lige så effektive.
Anvendelse // More is more når det kommer til UV beskyttelse. Det bedste tip til at få den optimale mængde solcreme er at påføre en tyk streg af solcreme på fire fingre hver. Det kan virke som en voldsom mængde, men det er vigtigt at solcremen bliver påført helt ud til hårgrænsen og også gerne ned langs halsen.
Ansigtsmaske
Aften
I samme stil som serum, er ansigtsmasker perfekt til at håndtere specifikke hudproblemer. De aktive ingredienser er ofte endnu mere koncentrerede end i serum og derfor utrolig effektive. Der findes et hav af ansigtsmasker i form af lermasker, sheetmasks, gelmasker eller cremer - hver med deres helt unikke egenskaber.
Aften // Der er egentlig ikke et tidspunkt, der er bedre til at påføre en ansigtsmaske, end et andet. Men det kan som nævnt være en fordel, når man benytter sig af mere koncentrerede ingredienser at påføre det om aftenen, så de kan virke natten over. Ofte vil man ikke benytte ansigtsmasker mere end 1-2 gange om ugen, men det afhænger selvfølgelig af det enkelte produkt.
Anvendelse // De forskellige masker påføres på meget forskellige måder, alt efter hvilken type. Hvis du bruger en lermaske eller gelmaske kan det være en fordel at rense ansigtet med en mild rens igen. Hvis du i stedet bruger en sheet-mask, som ofte har lagt i en form for serum, kan du massere det resterende serum ind i ansigtet og lade det virke natten over.
Læber
Dag / Aften
De fleste af os har allerede en favorit læbepomade, der loyalt følger os i tasken. Læberne er faktisk et af de eneste steder i ansigtet, der ikke selv producerer fedt eller olie til at fugte huden, og derfor er det også et af de steder hvor flest mennesker oplever tør hud. En god læbepomade forebygger sprækker i læberne, men de fleste typer kan faktisk være med til at forværre læbernes fugt. Undgå derfor læbepomader med for højt indhold af vand, da det kan tørre dine læber endnu mere ud.
Dag // Præferencer til læbepomader er helt unik for den enkelte og med det store udvalg tilgængeligt i dag, kan man finde en god fugtgivende læbepomade til enhver smag. Men ligesom du hver dag bør benytte solcreme, kan det være en god idé at lede efter en læbepomade med solfaktor. Dine læber udsættes i samme grad for solens stråler, og fordi huden på dine læber er tyndere end resten af ansigtet, er de faktisk mere udsatte end man tror.
Aktive ingredienser til forskellige hudtyper
Huden har forskellige behov afhængigt af dens type og tilstand, og det er derfor vigtigt at vælge hudplejeingredienser, der passer til ens hudtype. Tør og sensitiv hud kræver ingredienser, der beroliger og tilfører fugt, mens olieret og uren hud har brug for ingredienser, der regulerer olieproduktionen og behandler urenheder. At forstå sin hudtype og dens behov er første skridt til en effektiv hudplejerutine.
Tør og sensitiv hud
Tør og sensitiv hud føles ofte stram, kløende eller irriteret og kan have synlige tørre pletter eller rødme. Den kan reagere negativt på skift i temperatur eller produkter med stærke ingredienser. Hudbarrieren er ofte svækket, hvilket gør den mere modtagelig for ydre påvirkninger og fugttab.
Hyaluronsyre: Øger hudens fugtindhold ved at binde vand til huden og forhindrer fugttab.
Glycerin: En effektiv fugtighedsbevarende ingrediens, der fremmer hudens forsvar og elasticitet.
Niacinamid: En vandopløselig form af vitamin B3, der forbedrer hudens elasticitet, reducerer rødme og styrker hudens barriere.
Ceramider: Styrker hudens beskyttende lipidbarriere, hvilket hjælper med at forebygge fugttab og beskytte mod irritation.
Olier (fx squalane eller jojobaolie): Nærer huden og tilfører blødgørende egenskaber uden at tilstoppe porerne.
Olieret og uren hud
Olieret og uren hud er kendetegnet ved en skinnende overflade, især i T-zonen (pande, næse, hage), ofte kombineret med tilstoppede porer, bumser og hudorme. Hudtypen producerer mere talg end nødvendigt, hvilket kan føre til udbrud og en ujævn hudtekstur.
Salicylsyre: En BHA (beta-hydroxysyre), der trænger dybt ind i porerne, renser dem, forebygger urenheder og eksfolierer skånsomt.
Retinol (Vitamin A): Reducerer sebumproduktionen, fremmer cellefornyelse og mindsker udbrud samt ujævnheder.
Niacinamid: Regulerer talgproduktionen, reducerer inflammation og forbedrer hudens struktur.
Aloe Vera: Har beroligende og kølende egenskaber samt fugtighedsbevarende egenskaber uden at fedte.
Zink: Lindrer rødme og irritation, samtidig med at det regulerer sebumproduktionen for at minimere olieret hud.