PARFUME GUIDE
Mangler du hjælp til at navigere i den fascinerende verden af dufte? Parfume er mere end blot en duft; det er en personlig signatur, en udtryksform der kan være med til at ændre den måde folk identificerer dig på. Uanset om du er en erfaren parfume samler, eller du ønsker at finde din første signaturduft, vil denne guide hjælpe dig med at forstå de forskellige duft-familier, noter og koncentrationer, samt hvordan du bedst kan opbevare og anvende din parfume for at sikre optimal holdbarhed og virkning.
Opbygning af parfume
- Topnoter
Topnoterne er de duftnuancer, der introducerer dig til parfumen. Det er de noter du først bemærker når du afprøver parfumen, men er også de noter der først forsvinder. Topnoterne holder ikke mere end få minutter og bør ikke være de dufte du vælger din parfume ud fra. - Hjertenoter
Hjertenoter er hele parfumens karakter, sjæl og identitet. Hjertenoter holder længere end topnoterne, typisk i et par timer, og det er her, parfumen udvikler sig og tilpasser sig din hud. Ofte er det i denne fase, du virkelig opdager, om du kan lide en parfume eller ej, da parfumens mest karakteriserende noter kommer frem. - Basenoter
Basenoterne, også kaldet bundnoter, fungerer som parfumens anker. Disse noter bestemmer, hvordan duften hænger i luften, på tøjet og på huden, og er de noter der holder længst. Basenoterne er med til at skabe den samlede duftoplevelse og bidrager til parfumens dybde og varige indtryk.
De 4 mest populære duftfamilier
Fresh
Rene og friske noter er ofte kendetegnende for den friske duft-familie og er en af de parfumer der er lettest at bære. For at afrunde duften og skabe en harmonisk oplevelse, tilføjes ofte søde eller krydrede noter. Resultatet er en behagelig og indbydende duft, som dog kan have en kortere levetid på grund af dens lette karakter. Denne duft-familie er perfekt til hverdag og sommermånederne.
Wood
Tørre og varme noter, der har en yderst sofistikeret duft. Da trænoter er stærke i deres duft, anvendes de ofte for at fiksere parfumens base og sikre en langvarig og stabil duft. Den markante note balanceres både med florale, friske og orientale noter, der komplimentere træ-duftens rå autentiske noter. Denne duft-familie er god til hverdag når den kombineres med florale noter, men bedre til aftner, når den kombineres med orientale toner.
Floral
Den mest populære duft-familie der er kendetegnet ved sine blomstrede noter, der både kan fokusere på en enkelt blomst eller flere blomster sammensætninger. Florale parfumer kombineres ofte med krydrede noter, for at skabe en mere kompleks duftoplevelse. Resultatet er en raffineret og sofistikeret blomsterduft, der appellerer til mange. Den florale duft-familie er alsidig og kan bruges til enhver lejlighed og sæson.
Oriental
En af de mere dristige og modige duft-familier, der er kendetegnet ved sin stærke karakter, der omfatter varme, krydrede og røgede noter. Disse dufte kan også have en intens og rig sødme, der ofte balanceres med blomster- eller frugtnoter, for at skabe en sødere harmoni. Orientale parfumer er ideel for dem, der søger en markant og udfordrende duftoplevelse, men passer bedst til vintermånederne og om aftenen.
Shop parfumer fra 'Fresh' duftfamilien
Shop parfumer fra 'Wood' duftfamilien
Hvordan vælger man den rigtige parfume?
Har din veninde en helt fantastisk parfume, som ikke dufter lige så godt på dig, som den gør på hende? Så er det sikkert fordi at hendes huds kemi er helt anderledes end din. Alle parfumers hjertenoter udvikler sig forskelligt på baggrund af hudens kemi og hormoner - nogle parfumer, såkaldte molekyle parfumer, er endda udviklet til at være helt unik til den der bære parfumen. Dette er selvfølgelig en ting man skal have fokus på før man køber en parfume uden at dufte til den først. Når du skal vælge din nye parfume, er det en god ide at gøre følgende for at finde de helt rigtige hjertenoter til dig.
- 1. Tænk over hvilket formål parfumens skal have. Mange køber parfumer efter sæson, hvor friske florale noter er gode til forår og sommer månederne og hvor orientale tunge noter er gode til efterår og vinter månederne. Andre shopper efter deres signature duft, som skal være fast inventar i morgenrutinen. Her er det vigtigt at vælge en duft der virkelig komplementerer dig og repræsenterer din personlighed.
- 2. Uanset om det en signature duft eller en sæsonbestemt duft, skal du vælge en parfume der repræsenterer dig og dine værdier. Du skal selv kunne tåle at dufte til parfumen en hel dag og føle at den passer til din personlighed. Hvis du er miljøbevidst eller parfumeallergiker skal de selvfølgelig også afspejles i din parfume, hvor der findes mange gode valg, såsom Ærlig’s allergivenlige parfumer.
- 3. Eau de Parfume eller Eau de Toilette? De to forskellige parfume varianter adskiller sig ved deres koncentration af parfumeolier. Eau de Parfume har en meget højere koncentration af duftolier end Eau de Toilette. Derfor vil en Eau de Parfume også holde i omkring 5-6 timer, hvorimod en Eau de toilette kun vil holde i ca. 3 timer. En Eau de Toilette er oftest billigere, men i længden kan det betale sig at investere i en Eau de Parfume, da de holder bedre og du bruger mindre af den.
- 4. Påfør et udvalg af parfumer på forskellige teststrimler og lad dem ligge i 5-10 minutter. Det er fint at bemærke parfumens topnoter, men lad parfumen udvikler sig så dens hjertenoter træder frem. Det gør det nemmere at vurdere om du vil kunne lide lige netop denne parfume og mindske samtidig risikoen for trælse fejlkøb.
- 5. Når du har fundet dine yndlingsdufte, kan du prøve at påføre én eller to parfumer på dine håndled. Lad dem udvikle sig i løbet af dagen, så du både kan dufte top-, hjerte- og basenoterne. Hvordan ændrer duftnoterne sig med tiden og hvilken duft føler du dig mest draget til i løbet af dagen?
Shop parfumer fra 'Floral' duftfamilien
Shop parfumer fra 'Oriental' duftfamilien
Hvordan får man det optimale ud af sin parfume?
For at få mest muligt ud af din parfume, både hvad angår duft og holdbarhed, er her nogle tips og tricks til korrekt opbevaring og påføring:
Påfør parfume på varme områder, hvor pulsen er tættest på huden, såsom lige under kæben, håndleddene, albuebøjningerne og ved brystet. Varmen fra disse områder hjælper med at udvikle parfumens hjertenoter og gør duften mere tydelig og indbydende. Overvej at påføre parfume i dit hår ved enten at give et enkelt pift eller sprøjte det på din hårbørste. Parfumen vil sætte sig i håret og skabe en duftende aura omkring dig.
Fugt huden før du påfører parfume for at hjælpe duftmolekylerne med at binde sig bedre til huden og holde længere. Dette kan især være en god ide ved brug af en Eau de Toilette, for at give duften en længere levetid. Undgå at gnide huden, hvor du lige har påført parfumen, da det ødelægger duftmolekylerne og svækker duftens styrke.
Når det kommer til opbevaring af dine parfumer, skal du sørge for at holde dem tørre og mørke, for eksempel i et skab eller i deres originale kasse. Undgå temperaturskift og fugtighed, da disse faktorer kan skade parfumens effektivitet. Det er derfor ikke optimalt at opbevare din parfume på badeværelset, selvom det er et meget typisk sted at opbevare dem.
I princippet bliver parfumer ikke for gamle og de løber oftere tør end at de overskrider levetiden, men forkert opbevaring kan reducere parfumens effekt og holdbarhed.