Byflou Journal

SKAB STILEN - JAPANDI


Kombinationen af skandinavisk minimalisme og japansk elegance i indretningen er i nyere tid blevet kendt under det finurlige begreb, Japandi. En indretning med rene linjer, nedtonede farve, og hvor fokusset på det gode håndværk og funktionalitet er i højsædet. Dyk ned i filosofien bag og få tips til at indrette i Japandi style lige her.

Inspiration til indretning i Japandi stilen

Japandi er den harmoniske hybrid, der trækker på den skandinaviske tradition for minimalisme og håndværk, og den japanske tradition for elegance og arkitektur. Fællesnævneren er værdsættelsen af det enkle, rene og kvalitetsbevidste.

Historien og filosofien bag Japandi

Japandi er et forholdsvis nyt begreb på vores læber, men filosofien bag og forholdet mellem Japan og Skandinavien, særligt Danmark, strækker sig langt tilbage i tiden.
Grundstenene for samhandel og kulturel udveksling mellem Danmark og Japan blev lagt for mere end 150 år siden.

Mange danske arkitekter og designere søgte ny inspiration, og her blev Japan den største og vigtigste kilde. Interessen var gensidig og japanerne var hurtige til at tage det danske design til sig. En fælles kærlighed og respekt for kunsthåndværk og naturmaterialer må siges at være båndet mellem de to nationer.

Inspiration til indretning i Japandi stilen
Inspiration til indretning i Japandi stilen
Inspiration til indretning i Japandi stilen

De 5 grundelementer i Japandi

  • 1. Less is more
    Prioritér få gode ting og fjern unødvendige og forstyrrende elementer.
    Indret rummet med møbler i god kvalitet og med lang levetid - en menneskealder eller endda flere generationer.
    Patinaen og sporene efter at blive brugt forskønner kun produktet.

  • 2. Naturlig farvepalette
    Lad de lyse, afdæmpede og naturlige farver være byggesten for indretningen, men giv dem selskab af dybere toner
    som grøn, okker og brun gennem brug af træ, plakater, keramik og dekorative genstande.

  • 3. Organiske former
    Gå efter organiske former som bløder rumfornemmelsen op og giver en følelse af meditativ ro.
    De organiske former går smukt hånd i hånd med de naturlige farver, der skaber en naturlig helhed.

  • 4. Naturlige materialer
    Anvend naturlige materialer i indretningen, som græs, hør, siv og rispapir.
    Naturlige materialer skaber enkelthed, autenticitet og følelsen af Slow living.

  • 5. Jordnær indretning
    Tænk “jordnært”. Hæng lamperne lavt, indret med lave møbler og placér planterne på gulvet.
    Dette understreger fornemmelsen af jordnærhed og tilføjer ro til rummet.

Indret i Japandi style

Ønsker du at indrette i Japandi style er det vigtigt at stræbe imod det simple og funktionelle. Udvælg få kvalitetsprodukter til indretningen og undgå forstyrrende elementer.

Tekstilerne er neutrale og rolige når det kommer til Japandi, og bomuld er hovedfokus. Lad det være organisk, af høj-kvalitets materialer og måske med særlige teknikker.


Vælg belysning som tilføjer en varm og harmonisk glød. Gå efter papirkvaliteter, træ eller lette tekstiler når du skal vælge lamper - alle disse er med til at give en varm glød, som giver et blidt og diffust lys til indretningen. Belysningen ses ofte individuel eller i klynger for et smukt look.

Hold borddækningen simpel, men mix gerne kontrasterende farvekombinationer. Japan er særligt kendt for deres smukke keramik som leger med forskellige overflader, former og linjer. Kombinér og invitér til en sansefuld middag.

Inspiration til indretning i Japandi stilen