Byflou Journal
Modetrends 2025
| Luna Vraa | Mode

Modetrends 2025

Vores modeindkøbere har nærstuderet de kommende SS25- og AW25-kollektioner og analyseret de bedste tendenser for det kommende år. 2025 bringer et modebillede, hvor klassiske styles får nyt liv gennem moderne snit og farver. Det er året, hvor tidløse silhuetter møder moderne materialer og detaljer. Her er fem af de bedste trends, der sætter dagsordenen i det kommende år.

Brun læder


Sort læder har længe været en favorit, men i 2025 skifter vi fokus mod de varme nuancer. Brun læder får en fremtrædende plads, især i accessories som tasker og sko. Specielt i Baum und Pferdgardens SS25-kollektion er den karamel-brune farve hovedperson, men også hos Ganni produceres flere af de populære styles i brun læder. Den dybe, jordnære farve giver et blødere udtryk end det klassiske sorte læder og komplimenterer perfekt en af årets store farver – baby pink.

Baby pink


Pasteller er ikke til at komme udenom i 2025, og baby pink er en af de mest markante farver på paletten. Den støvede, lyserøde nuance dukker op i bløde materialer som finstrik og chiffon, hvilket tilføjer et feminint og let udtryk. Farven gør særligt godt i samspil med brun læder eller klassisk hvid, hvilket også komplimenterer den frembrusende boho chic trend.

Midi-nederdele


Lange nederdele forbliver en fast del af modebilledet, men i 2025 ser vi et skift mod midi-længder. Brede plisseringer og A-formede snit giver nederdelene en smuk bevægelse, og masser af volume til dit outfit. Særligt set i enten poplin tekstil med et blødere fald eller i en mere tekstureret bomuldsblanding med markante plisseringer.

Loafers


Loafers er en sand garderobe klassiker, der aldrig går af mode. I 2025 er de stadig et sikkert valg for et stilrent og elegant look. Det er en investering, der holder sæson efter sæson, og som kan styles til alt fra skræddersyede bukser til feminine nederdele. I år ser vi den ofte kombineret med hvide tennissokker, der tilføjer et cool og afslappet touch til den polerede sko.

Figursyede skjorter


Efter flere år med oversized skjorter er silhuetten ved at skifte retning. I 2025 ser vi en klar tendens mod mere figursyede designs, med tydelige syninger fremhæver kroppens konturer. Oftest styles med voluminøse bukser, følger denne trend det dogmatiske "small top / big pants" råd, hvor de stramme skjorter styles med rummelige bukser for en legende og balanceret silhuet.

Luna Vraa

Siden 2018 har Luna Vraa været content writer og blogskribent hos Byflou.com, hvor hun har udviklet viden indenfor Byflous produktportefølje af mode, møbler og interiør.