Jeans Guide
Størrelses Guide
Mange undgår så vidt at købe jeans online, da størrelsesguider og konverteringerne er lige så forskellige som de enkelte brands. Men giver man sig tid til at tage sine mål og ved man hvilke jeans der passer èn godt, kan online køb af jeans sagtens blive en succes.
De forskellig pasformer og mål varierer meget fra de enkelte brands og vi foreslår derfor, at man bør ty til brandets egen størrelsesguide for den mest præcise størrelse. Nogle bruger international størrelse indikatorer, mens andre bruger europæiske størrelser eller tommer. Vi har dog samlet herunder en generel standard størrelsesguide og konvertering af størrelser, som kan give dig et hint til hvilken størrelse du burde vælge.
Når du tager dine mål, er det vigtigt at du er præcis, og helst måler dig uden store bukser eller tykke leggings. Få eventuelt hjælp af en anden part, hvis du gerne vil have helt præcise mål. Det er vigtigt at du slapper af i din holdning, så dine nye jeans sidder godt til hverdag, både når du sidder ned og bevæger dig.
Taljen
Mål det smalleste sted på taljen. Dette er specielt relevant hvis du vælger high waist eller mid waist jeans, da de gerne skulle sidde godt rundt om taljen.
Hofterne
Mål det bredeste sted på dine hofter. Det er vigtigt at du ikke strammer målebåndet her, da det kan resultere i, at dine jeans vil sidde for stramt.
Lår
Mål rundt om det bredeste sted på dit lår. Der er ikke mange brands der oplyser disse mål, men det kan være relevant hvis du køber jeans uden stretch, da det kan blive ukomfortabelt at sidde ned i jeans der strammer om låret.
Indersøm
Mål fra indersiden af låret og ned til anklen. Det er vigtigt, at du står op i en afslappet attitude, så du kan få en idé om hvor lange bukserne er på din krop. Her er det en god idé at få en hjælpende hånd.
Taljehøjde
High waist, low waist eller lige midt imellem? Det er ikke altid let at navigere i de forskellige taljehøjder når det kommer til jeans. Langt hen ad vejen er det en smagssag, hvad den enkelte foretrækker.
Selvom taljehøjden på jeans ofte er bestemt ud fra tendenser og trends, er det vigtigt at vælge den pasform, man føler sig mest komfortabel i og føler er flatterende på ens kropstype. Dog kan de også have forskellige stilmæssige udtryk og nogle taljehøjder gør sig bedre med bestemte toppe og skjorter.
Materialer
Et par jeans’ komfort er ikke kun bestemt ud fra deres pasform og stil, men også deres materiale komposition. Materialerne som udgøre dine jeans er helt afgørende for komforten og hvordan de passer til din krop, så vær opmærksom på det, når du køber bukser.
Ægte denim bukser som vi kender dem, er oftest udført i 100% bomuld. Disse bukser tilbyder ikke meget stretch og kan være ukomfortable i starten, men når først et par ægte denim jeans er gået til, så holder de formen i mange år og gør sig uden tvivl til den bedste investering.
Er du mere til et par jeans med lidt stretch, der er komfortable fra dag ét og sidder helt perfekt, skal du finde et par jeans hvor en del af materialet er elastan. Den elastiske materiale komposition giver dig mere rum til at bevæge dig, men kan med tiden blive deforme eller svage i elastikken.
Jeans Styles
Straight fit jeans
Karakteriseret ved at være lige så brede ved lårene som ved anklerne. Straight fit jeans har et lige og neutralt fit som passer til de fleste kropstyper og skaber en klassisk silhuet. Denne style fås oftest som high waist eller mid waist, men fås i mange forskellige vidder når det kommer til buksebenene.
Bootcut & flared jeans
Karakteriseret ved at være tætsiddende i livet og omkring lårene med vidde i buksebenets nederste del. Bootcut fit jeans minder meget om straight fit jeans, dog med en smule mere vidde i bunden af buksebenene, så du nemt kan have en støvle under. Flared fit jeans har samme pasform, men med endnu mere vidde i buksebenene á la 70´erne. Disse styles giver en feminin silhuet som fremhæver kroppen konturer elegant. Helt klassisk er denne model i high waist, men ses bestemt også med både mid waist og low waist.
Skinny & slim fit jeans
Karakteriseret ved at være tætsiddende på hele benet og i livet. Skinny jeans og slim fit jeans har et helt klassisk udtryk, der fremhæver hele kroppens konturer. De fleste foretrækker slim fit jeans i et stretchy materiale, både for komforten og fordi der ofte er det mest flatterende materiale til denne stramme style.
Wide leg jeans
Karakteriseret ved at være signifikant bredere i buksebenets nederste del og tætsiddende i livet. Wide leg jeans har en mere moderne fit og et unisex udtryk, da de både fås i meget oversized styles og mere feminine tætsiddende styles. Buksebenets vidde skaber en illusion af et længere ben og kreerer en fin harmonisk silhuet. Denne style er specielt populær i low waist og mid waist modeller, der komplementerer de ofte lange bukseben
Boyfriend fit jeans
Karakteriseret ved en løs oversized pasform, der sidder lavt på taljen og er korte ved anklen. Boyfriend jeans har et unisex look, der skal ligne at du stjålet et par herre jeans. Derfor er de ofte baggy og sidder lavt på taljen, for at give et cool herre look. Denne model ses ofte med slidte detaljer og er gerne rullet lidt op i buksebenene, så man kan se anklerne.
Cropped jeans
Karakteriseret ved korte bukseben, der går over anklen, men kan variere i pasformen. Cropped jeans er ikke så meget en pasform, som det er en detalje. Cropped jeans kommer ofte i form af straight jeans, boyfriend jeans eller mom jeans, men oftest kan buksebenene blot rulles op på hvilket som helst par jeans, hvis man vil have et cropped udtryk. Denne style giver illusionen af et kortere ben, men er til gengæld populære om sommeren hvor den bare ankel giver luft til benet.