INSPIRATION TIL SÆSONENS SNEAKERS
Sneakers har været en central del af modebilledet gennem mange år, og i de seneste årtier er sneakers blev det foretrukne fodtøj for mange - både til hverdag, på arbejdet og til fest. Sneakers associeres ikke længere kun med sport og fitness, men er blevet et koncept, som både de store modehuse og de klassiske streetwear brands har taget til sig. Vi har herunder samlet de bedste dame sneakers på Byflou, der kan tilføje ekstra komfort til dit outfit, uden at gå på kompromis med lækkert design.
Den klassiske hvide sneaker
Den hvide sneaker er et must-have i enhver garderobe, og den stilrene model er ikke til at undgå i modebilledet. Uanset om du er til en klassisk elegant sko eller er vild med et mere street-udtryk, så kan du finde en hvid sneaker, der passer til dig. Den hvide sneaker er versital og kan kombineres med alt, lige fra elegante jakkesæt og feminine sommerkjoler til rå jeans og en sweatshirt. Hvis du leder efter alternativer til mainstream hvide sneakers, som Nike Air Force 1 og Adidas Superstar, giver vi herunder et par gode bud.
Udforsk mere sneaker inspiration
Den moderne retro sneaker
En af sæsonens nye trends trækker tråde til i 70’ernes sneakers tendenser. Her bliver farver som smaragdgrøn, bordeaux rød, og mørkeblå kombineret med klassiske sporty silhuetter, flade såle og en afslappet pasform. Mange etablerede sneakers brands har fundet deres gamle modeller frem og moderniseret dem, heriblandt New Balance 997, der har fået nye retro-inspirerede farver samt den populære New Balance 530, der er inspireret af den klassiske dad-sneaker.
Den sporty kondi-sneaker
Den sporty tech sneaker har været et stort hit siden slutningen af 90’erne og ses gerne udenfor sportens verden. Looket fra den klassiske kondisko har været inspirationskilde til mange nye sneakers modeller, med metalliske detaljer og mesh-stof, heriblandt den ikoniske Asics GEL Kayano og Asics GEL1130. Modellerne har fået en mere afslappet og stilren pasform, der passer til hverdag. En sporty sneaker er en moderne måde at skabe kontrast til dit jakkesæt eller din farverige kjole, hvor den tilføjer et modigt high-fashion udtryk til dit look. En sporty sneaker kan også være perfekt i kombination med de mere afslappede og klassiske basic items til kvinder.