Byflou Journal

INSPIRATION TIL INDRETNING AF TERRASSEN


Sommeren banker på døren, og solens varme stråler er så småt ved varme terrasserne op. De varme temperaturer og naturens flor er den ideelle anledning til at shine din terrasse og udemiljøer op, så du kan skabe dit helt eget udendørs sommerparadis. Føl dig inspireret til at kreere en oase, med duften af blomster og en skøn sommer atmosfære i de lune aftentimer. Hos Byflou.com giver vi dig tips og gode idéer til at skabe det ideelle sommer fristed, der inviterer til afslapning og hygge.

Inspiration til indretning på terrassen

3 tips til indretning af din terrasse

For at skabe det perfekte sommerparadis skal du både have øje for komfort, funktionalitet og æstetik. Uanset om du har en lille gårdhave eller en stor terrasse, vil disse tre enkle tips hjælpe dig med at skabe et udendørsareal, hvor du kan slappe af og nyde det gode vejr.

Vipp Open-Air havemøbler| Inspiration til indretning af terrassen

Sådan udnytter du bedst dine udemiljøer.

Uanset om du har en lille krog i haven, en stor terrasse eller en simpel gårdhave, så skal du vurderer hvilke funktioner dit udemiljø skal have. Er du mest til afslappende sommeraftener i godt selskab, en lækker udendørs kulinarisk oplevelse eller nyder du solens stråler hver gang du har muligheden?

Hvis du har et mindre udeareal må du ofte prioritere én funktion frem for en anden, men forsøg at finde multifunktionelle løsninger, så som en spisestol der kan forvandles til en lænestol. Hvis du har et større udeareal har du sikkert plads til både at skabe en afslappende krog med massere af sol og et smukt spisemiljø.
_

Mater Ocean Chair og Ocean Table| Inspiration til indretning på terrassen

Opbevaring, Opbevaring, Opbevaring

Selvom vi ofte udnytter sommeren til fulde, så varer den desværre ikke for evigt - specielt i et land som Danmark hvor regn og vind kan komme fra det ene minut til det andet. Derfor er det vigtigt at kunne opbevare dine hynder og andre sommer tekstiler når vejret er værst.

Invester i en hyndeboks, så du undgår våde og mugne havehynder og find eventuelt et skur hvor du kan have keramik og tæpper liggende, så de ikke tager skade. Vær også opmærksom på om dine havemøbler er egnet til det vilde danske vejr. Hvis ikke, så er det en god idé at opbevare dem indendørs.
_

HAY Crate havemøbler | Inspiration til indretning af terrassen

Sol eller skygge

Solen er en af de vigtigste elementer i dit udemiljø. Så inden du indretter dit spisemiljø eller dit nye solspot, så overvej hvordan solens stråler falder. Hvis arealet står i fuld sol det meste af dagen er det måske ideelt som et lækker solspot, men knap så praktisk til din spiseplads. Anskaf dig en parasol så du er sikker på at du altid kan finde skygge, når solen er skarpest.

Vær også opmærksom på aftensolen. Hvis dit udeareal hurtigt bliver mørkt og koldt, på grund af manglende aftensol, kan lanterne, lyskæder og en terassevarmer være med til at forlænge sommeraftenerne på terrassen.
_

Plant Pot og Palissade Bench i Ioniseret stål fra HAY
Palissade Lounge Chair fra HAY

Indretning af udendørs spiseområder

Sommeren er den perfekte tid til at samles om lækre måltider under åben himmel. At indrette et udendørs spiseområde, der både er indbydende og hyggeligt, er nøglen til at skabe den rette stemning og funktion.

Start med at finde det ideelle sted i haven eller på terrassen, som både giver læ, er lettilgængeligt og samtidig udnytter solens varme. Det vil sikre, at du får mest muligt ud af de lune sommeraftener og samtidig gøre det nemt at hente mad og drikke fra køkkenet og ud til spiseområdet.

Vælg komfortable havemøbler med hynder, der har den perfekte balance mellem afslapning og formalitet, da spisemiljøet også ofte danner rammer for lange sommeraftener med spil eller samtale. At investere i en parasol til dit spisemiljø er en god idé, så du kan sidde i skyggen og gøre temperaturen lidt køliger.

Palissade havemøbelsæt i Light Grey fra HAY | Inspiration til indretning af terrassen

Indretning af udendørs loungeområder

Drømmer du om at skabe et indbydende og afslappende samlingspunkt på din terrasse, hvor du kan nyde lange sommeraftener? Så skab en oase med elegante loungemøbler og hyggelig belysning.

En kombination af bløde sofaer og loungestole samt et lavt bord, skaber en stue-stemning udendørs, der er ideelt til en mere afslappende setting. Hynder, tæpper og puder er essentielle for at skabe den helt rigtige lounge-følelse og giver ekstra varme til loungeområdet, så det kan bruges til de sene aftener.

Invester i en terrassevarmer der giver en behagelig temperatur på terrassen, eller en pejs der samtidig skaber en hyggelig autentisk belysning. Gør også brug af lanterner, lyskæder og LED-stearinlys for at skabe et dæmpet lys omkring dit loungeområde og samtidig giver mulighed for at sætte et personligt præg på indretningen.

Skagerak Lounge Havemøbler | Inspiration til indretning på terrassen

Inddragelse af planteliv på terrassen

Planteliv og blomster er den perfekte måde at skabe en autentisk følelse ud på terrassen og bringe naturen ind i dine udendørs miljøer. Det er vigtigt at inkludere plantelivet i indretningen, for at styrke økosystemet i dit udeareal, og vil også ofte give din terrasse et mere levende og naturligt udtryk.

Når vi bringer naturen ind på terrassen er det ofte i form af potter og krukker og det giver dig mulighed for at personliggøre dit udeområde endnu mere. Vælg først og fremmest nogle krukker der er praktiske og egnet til udendørs brug, men vær ikke bange for at vælge noget andet end den traditionelle terracotta potte. Vær gerne kreativ med din opbevaring af planter - skab dit eget højbed, find multifunktionelle plantekasser eller monter plantekasse på væggen - det giver massere af personlighed til terrassen.

Udover at være en fryd for øjet og bidrage til havens økosystem, kan planter også have en yderst praktisk funktion. Høje græsser og bambus kan være med til at skabe læ og privatliv omkring dit spiseområde. Brug en variation af høje og lave krukker til at opdele større udeområder, så du kan adskille dit spiseområde og loungeområde. Det giver en følelse af struktur og organisering, samtidig med at det skaber en naturlig overgang mellem de forskellige funktioner i dit udendørs livsrum.

Hourglass Pot i Black fra Ferm Living | Inspiration til indretning af terrassen