Byflou Journal
5 indretningstrends der bliver store i 2024
| Luna Vraa | Bolig

5 indretningstrends der bliver store i 2024

Boligindretning og fashion udvikler sig ofte parallelt, og mange sæsonbaserede trends transcendere mellem de to designunivers. Man kan derfor kigge mod fashion-universet, hvis man vil forudse nogle af de helt store trends indenfor boligindretning, og vice versa. Vi giver dig her vores forudsigelser for nogle af de største mikro- og makro-trends indenfor boligindretning.

Sløjfer - og gerne mange af dem


Der har vist ingens næse gået forbi at sløjfer har været det hotteste accessories i løbet de sidste måneder af 2023. En trend der har startet i modeuniverset og langsomt infiltreret boligen. Lysestagerne, væglamperne, servietterne og vinglassene fik alle en sløjfe på, hvad end det var en diskret feminin af slagsen eller store voluminøse velour sløjfer.

Selvom sløjfen fik sit helt store gennembrud i slut 2023, så ser vi endnu ikke at sløjfen har nået sit højdepunkt. Der vil i løbet af 2024 dukke endnu flere sløjfer op hos kommercielle modegiganter og dermed gøre sløjfen mere mainstream end high-fashion.

På trods af det, forudser vi ikke, at sløjfen bliver en micro-trend i boliguniverset. Sløjfer har nemlig prydet hjem i mange århundreder, specielt i forbindelse med højtider som jul. Derimod kommer sløjfen til at forblive et tidløst element i boligen, som modernisere sig ved at være en del af hverdagsindretnigen og bordopdækningen.

Krome, rustfrit stål, poleret aluminium - kær trend har mange navne


Starten af 2020’erne var messingens år. Alt i børstet, blankt eller lakeret messing skulle pryde hjemmet - sågar var guldsmykker også en must i garderoben i disse år. De gyldne nuancer skulle gå igen i alle elementer af metal. Men i 2024 kommer vi til at se et skift over i de kølige sølv-grå nuancer. En trend som også har transcenderet til modeverdenen, hvor ‘mixed metals’ er blevet populært, når det kommer til sammensætningen af smykker og accessories.

Kromlakeringer og børstet stål er en af de hotteste trends inden for både møbler og interiør. Vi ser i alt lige fra vaser, service, møbler og lamper, hvor specielt den helt blanke krom finish er populær. Vi ser mange af de gamle klassiker som Verner Pantons Flowerpot lamper og STOFF Nagelstagerne få et nyt comeback i netop de flotte blanke sølvfarver. IKEA har tilmed relanceret nogle af deres velkendte 80’er klassiker, som også dengang var udført med krom og børstet stål som det primære metal.

Men selv de helt små essentielle ting, som vores køkkenredskaber og service, skal helst være i stål. Trenden har et industrielt-chic 80’er udtryk, men er i længden også praktisk og holdbar, set i modsætning til den tidligere messing trend, hvor mange messing lakeringer hurtigt falmede med brug.

Ud med ‘The Big Light’ og ind med hyggebelysningen


Hvorvidt dette er en mikro- eller makro-trend, kan diskuteres, men hele ‘No Overhead Lightning’ eller ‘The Big Light’ trenden, har fat i noget helt essentielt, når det kommer til indretningen af en hjemlig bolig. Trenden stammer, som det fleste andre trends, fra TikTok, og går helt enkelt ud på ikke at benytte det grundlys som er monteret i ens bolig, men derimod at skabe en atmosfære gennem mange små lyskilder. Boligstylister har i mange år prædiket om at skabe et lyst og åbent rum gennem belysning, og vigtigheden ved at have en god grundbelysning i hjemmet. Mange gange er denne grundbelysning dog kold og upersonlig, og vi ser et større skift imod at skabe en helt unik, varm og indbydende atmosfære i vores rum.

Via mange forskellige lyskilder som bordlamper, gulvlamper, vægbelysning og sågar farvede lysstofrør, kan man skabe en unik belysning i hjemmet som i højere grad emmer af hygge. Vi ser derfor at små designer lamper udført i farvede transparente materialer og med et diffust lys, bliver yderst populære, da lamperne nu også fungerer som et designelement i indretningen, mere end tidligere. Trenden tapper godt ind i den danske filosofi om hygge, og man kan fundere over, om amerikanerne endelig har fået øjnene op for denne filosofi.

Maximalisme


Maximalisme er for mange skandinaver lidt et fy-ord. Vi er igennem mange år blevet fodret med idéen om den rene nordiske minimalisme og i sammenspil med sociale medier er vores hjem blevet indrettet efter en Insta-worthy æstetik. Men som vi også så med ‘No Overhead Lightning'-trenden, så er det blevet mere populært at fylde sit hjem med sjæl og en livlig atmosfære. Vi ser det meget i de autentiske københavner-chic lejligheder, hvor man ikke lægger skjul på, at der reelt er nogen, der lever i rummet.

Når vi mener at maximalismen kommer til at overtage minimalismen, er det ikke ment i den extravagante art deco stil, men i højere grad at skabe et ‘messy-living’ udtryk (endnu en frase fra TikTok). Flere og flere brands blomster op med en filosofi om at skabe æstetisk smukke hverdags artikler, såsom hudpleje, rengøringsartikler og andre praktiske elementer, hvis emballage er så æstetisk smukke at de slet ikke behøver at bliver gemt væk - de er i højere grad en del af indretningen og vidner om liv og hverdag i ens bolig.

Back to the 80’s


80'ernes indretningsstil tror vi gør et markant comeback i boligindretning i 2024. De tidligere år har været vidne til en genopblussen af primærfarver i boligens, med 2022’s koboltblå og 2023’s kirsebærrød som fremtrædende tendenser. I år tror vi, at en levende grøn farve, især i metaller og tekstiler, vil tage føringen, men stadig i kombination af den populære blå og rød.

Genfødsel af 80'erne bringer også en masse retro-materialer og -elementer ind i hjemmet, såsom mørkt træ, kromdetaljer, og vægge bygget af glasbyggesten. Den nye 80’er stil anno 2024 tror vi bliver stærkt inspireret af Verner Pantons designunivers, som netop er karakteriseret ved at blande stærke primærfarver med eksperimentelle former og markante 'statement pieces', både i form af møbler og interiør. Det er en stil, der omfavner maximalismens sjæl og udtryksfuldhed, som tidligere omtalt i artiklen, og genskaber en æra, hvor mod og farve var i centrum for boligindretningen.

Luna Vraa

Siden 2018 har Luna Vraa været content writer og blogskribent hos Byflou.com, hvor hun har udviklet viden indenfor Byflous produktportefølje af mode, møbler og interiør.